Rejsevaccinationer – forebyg sygdom på ferien

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Når man rejser ud i verden, er der en risiko for at blive udsat for smitsomme sygdomme – nogle mere farlige end andre. En del sygdomme kan forebygges med medicin eller med en vaccination hos den praktiserende læge eller på en vaccinationsklinik. På Rejseråd.dk findes en oversigt over, hvilke sygdomme der er en forhøjet risiko for at få, når man rejser til forskellige lande. Her finder man god information om de forskellige sygdomme, vaccinationer og eventuelle bivirkninger. Difteri og stivkrampe indgår i det danske børnevaccinationsprogram, og derefter anbefales det, at man bliver revaccineret hvert 10. år. Hepatitis A er smitsom leverbetændelse, der smitter gennem mad og drikke, og når man har fået to stik, beskytter vaccinen i 40 år. Hepatitis B smitter via kropsvæsker og blod, og der er især risiko for smitte via sex, ulykker eller tatovering. Denne vaccination gives som tre stik og beskytter resten af livet. Man kan blive smittet med Gul feber via virus-inficerede myg, og der kræves vaccination ved indrejse i nogle afrikanske lande og Latinamerika. Tyfus smitter via vand og fødevarer, som er blevet forurenet med menneskeafføring, og vaccinationen anbefales især, når man rejser til Asien, og ved rejser, hvor man bor hos lokalbefolkningen. Meningitis er alvorlig hjernehindebetændelse, som smitter fra person til person ved f.eks. nys, og vaccinationen gives især, når man rejser til området Sahel, som løber tværs over Afrika. Vaccinen anbefales også til pilgrimme, der rejser til Mekka. Japansk Encefalitis er hjernebetændelse, og virussen spreder sig via myggestik i områder i Asien, og der anbefales vaccine, som giver et års beskyttelse. Tick Borne Encefalitis (TBE) – centraleuropæisk hjernebetændelse – er en virus, som overføres via bid fra skovflåter, der findes i skove- og græsområdet. Vaccination anbefales, hvis man skal arbejde, bo eller opholde sig længere tid i skovområder i dele af Sverige, Rusland, Sibirien eller Central- og Østeuropa. Rabies (hundegalskab) er en smitte, som overføres, hvis man bliver bidt eller kradset af et dyr, som har rabies. Tuberkulose er en lungesygdom, og vaccinationen anbefales især til børn under 12 år. Kolera kan både smitte fra person til person og via forurenet vand og fødevarer, og der er især risiko for smitte i områder med oversvømmelser, naturkatastrofer og jordskælv. MFR-vaccinen er en del af det danske børnevaccinationsprogram, og den beskytter mod smitsomme mæslinger, fåresyge og røde hunde. Malaria er en febersygdom, som smitter via malariamyg, og det anbefales kraftigt at tage malariapiller på rejsen. Mange turister oplever at få diarré og i nogle tilfælde salmonella-forgiftning på ferien, og her anbefales det især at drikke meget væske tilsat en smule salt. På Rejseråd.dk kan du læse meget mere om vaccinationer.